Bog: anerkendt selvhjælpsbog til OCD-ramte udgivet på dansk

Nogle børn kalder det ’Klister på hjernen’. Som OCD-ramt føler man sig styret af jeg-fremmede tvangstanker og tvangshandlinger. De føles absurde og uvelkomne, og de OCD-ramte kan overvældes af angst og stærkt ubehag, hvis de forsøger at bekæmpe tankerne og handlingerne. Det drejer sig derfor ikke blot om at ’kunne tage sig sammen’, og for pårørende og udenforstående er det svært at forestille sig, hvilke kræfter de OCD-ramte er oppe imod.

Bogen er en selvhjælpsbog med et selvstyret program, der bidrager til at frigøre den OCD-ramte for OCD’ens snærende bånd. Den gennemgår den vigtigste og til dato bedst dokumenterede behandling for OCD, som er kognitiv adfærdsterapi (KAT), og hvornår denne kan være hensigtsmæssig at supplere med medikamental behandling, men kommer også ind på den nyeste form for adfærdsterapi ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

Bogen falder i fire dele:

Del 1: Forklaring af OCD, og hvordan lidelsen diagnosticeres.
Del 2: Gennemgang af det sevstyrede program trin for trin.
Del 3: Indføring i forskellige symptomer og former for OCD.
Del 4: Støtte og netværk.

Bogen øger forståelsen af og indsigten i OCD’ens magt. Den gennemgår de grundlæggende former for OCD: kontroladfærd (tjekking), vaske- og rengøringstvang, ordens- og gentagelsestvang, rene tvangstanker, samlemani og skrupuløsitet. Bogen anviser forslag til og eksempler på, hvordan børn og voksne kan tage kampen op mod tankernes og handlingernes tyranni, når den trænger sig på – hvad enten det er hjemme, i skolen eller på arbejdet.

OCD: Guide til at slippe tvangstanker og -handlinger henvender sig primært til personer med OCD, der ønsker at tage kampen op mod OCD’ens snærende bånd. Derudover psykologer og psykiatere, der ikke har speciale i OCD, samt pårørende, der ønsker at vide mere om OCD og støtte den OCD-ramte.

Om forfatterne:
Cherry Pedrick er uddannet sygeplejerske og er forfatter til en lang række bøger om psykiske lidelser

Dr. Bruce M. Hyman er en Florida autoriseret klinisk socialrådgiver og Board Certified Diplomate i Clinical Social Work, der er har en master- og en ph.d.-grad fra Florida State University. Siden 1987 har Dr. Hyman helliget sit arbejde til at forbedre livet for patienter med OCD og deres familiemedlemmer, ud over at fremme større samfundsbevidsthed og forståelse for OCD i USA.

Bogen er oversat fra engelsk efter: The OCD Workbook.

Titel: OCD: Guide til at slippe tvangstanker og -handlinger
Forfattere: Bruce M. Hyman, Cherry Pedrick
Forord af dr. med. Per Hove Thomsen
Forlag/år: Dansk Psykologisk Forlag 2011. Sider: 381.

Kan købes hos Saxo.com


Obsessiv kompulsiv tilstand (OCD): skal diagnosen omklassificeres?

the_lancet_coverObsessiv kompulsiv tilstand (Obsesive Compulsive Disorder (OCD)) er præget af tvangstanker, tvangshandlinger, eller begge dele. Ny forskning i behandlingen af OCD inddrager medikamentel behandling sammen med kognitiv adfærdsterapi (CBT), den mest lovende er D-cycloserin. OCD vil fremover muligvis blive placeret i sin egen nye kategori (OCD er pt klassificeret som en angstlidelse), når det amerikanske diagnosesystem DSM revideres i de kommende år. Det er spørgsmål omkring denne alvorlige og invaliderende tilstand, der drøftes på et seminar i det medicinske tidsskrift The Lancet, skrevet af professor i psykologi, dr. Jonathan S Abramowitz, University of North Carolina, USA, professor Steven Taylor, University of British Columbia, Canada, og professor Dean McKay, Fordham University, USA.

Læs mere →


Ny metode måler risiko for OCD

Ny forskning har vist, at måling af en aktivitet i en region af hjernen kan hjælpe med at identificere mennesker med risiko for udvikling af Obsessiv Compulsiv Disorder (OCD), tvangstanker og tvangshandlinger.

Den nuværende diagnosticering af OCD er baseret på en klinisk samtale og ofte ikke forekommer indtil lidelsen er udtalt, hvorimod den nye metode kan muliggøre tidligere diagnosticering og intervention.

Videnskabsfolk ved University of Cambridge (finansieret af Medical Research Council og Wellcome Trust), opdagede at mennesker med OCD og deres nære familiemedlemmer viser et lavere aktivitetsniveau i områder af hjernen, der har ansvaret for at stoppe vanemæssig adfærd.

Det er første gang, at forskere har forbundet funktionelle ændringer i hjernen med familiær risiko for OCD lidelsen. Deres resultater er offenliggjort i juli udgaven af Science.

Læs mere →


Angstbehandling

Der er blevet udgivet en række guidelines for behandling af forskellige angstlidelser og flere er på vej. På denne side har jeg linket til nogle af dem og vil løbende opdatere denne side, når nye kommer til. Guidelines er udviklet i flere lande og findes derfor på forskellige sprog. Endvidere er guidelines ofte meget forskellige, så man opfordres derfor til at læse dem alle.

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne:

Sundhedsstyrelsen AngstrapportI Danmark har Sekretariatet for Referenceprogrammer under Sundhedsstyrelsen udarbejdet: Angstlidelser hos voksne. Jeg har skrevet et indlæg om dette program: Sundhedsstyrelsen udarbejder klinisk vejledning til angst og OCD behandling. Programmet udkom november 2007.
Sekretariatet har i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab besluttet at iværksætte arbejdet med et referenceprogram for angsttilstande hos voksne. Arbejdet er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatripulje 2003-2006.

Arbejdsgruppen skal udarbejde systematiske retningslinjer, der sikrer læger, sygeplejersker, psykologer og patienters m.fl. valg af hensigtsmæssig undersøgelse, diagnostik og behandling af angsttilstande hos voksne (dvs. over 18 år). Hele spektret fra lette til svære angsttilstande skal dækkes.

Angsttilstande afgrænses til:

· F40 Fobiske angsttilstande

· F41 Panikangst og generaliseret angst

· F42 Obsessiv-kompulsiv tilstande

· F43 Akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion og posttraumatisk belastningsreaktion.

Ved belysning af dobbeltdiagnosen angst – unipolar depression skal arbejdet koordineres med arbejdet i SfR’s parallelle arbejdsgruppe vedr. udvikling af et referenceprogram for unipolar depression.

Det forventes, at der foreligger et udkast til et referenceprogram, som kan præsenteres på en offentlig høring i marts 2007. Der stiles mod publicering af det færdige referenceprogram i juni 2007.

Hele rapporten kan hentes her: Referenceprogram for angstlidelser hos voksne (PDF). Der udkom samtidig et referenceprogram om depression, der kan hentes her: Referenceprogram for depression hos voksne.

SBU behandling angestsyndrom:

SBU: behandling angestsyndromDet svenske Statens Beredning för medicinsk Utvärdering (SBU) (Sweden) har udgivet en omfattende to binds litteraturoversigt om behandling af angstlidelser hos børn, unge og voksne. Behandlingen af børn med angstlidelser er gengivet i bind 2.

SBU:s slutsatser:
* För samtliga ångestsyndrom finns behandlingsmetoder med dokumenterad effekt (Evidensstyrka 1). Med undantag för specifika fobier är effekterna av såväl farmakologisk som psykoterapeutisk behandling måttliga. Symtomen lindras men det är sällan som full symtomfrihet uppnås. Med få undantag återkommer symtomen när behandlingen avslutats.

* Samhällskostnaderna, främst i form av nedsatt produktivitet, ökad sjuklighet och dödlighet och ökad konsumtion av somatisk vård är höga. Kostnadseffektiviteten för olika behandlingsalternativ är inte klarlagd.

* Det vetenskapliga underlaget för att jämföra såväl effekter som kostnadseffektivitet mellan olika behandlingsmetoder är otillräckligt.

* Studier av psykodynamiskt inriktade behandlingar saknas nästan helt.

* Några bensodiazepiner har dokumenterad effekt vid vissa ångestsyndrom. Samtidigt är det väl belagt att preparaten ger betydande problem i form av biverkningar, beroende eller att symtomen förvärras igen efter en tids behandling.

* Det finns inga studier som entydigt belyser varför ångestsyndrom är förknippat med överdödlighet. Långtidsstudier som undersöker huruvida man kan minska överdödligheten med hjälp av någon behandling saknas.

Du kan hente rapporten gratis her: Behandling av ängestsyndrom, hvor du også kan hente en kortere version i ‘SBU:s sammanfattning och slutsatser’ for de enkelte lidelser.

NICE Obsessive Compulsive Disorder:

NICE: Obsessive Compulsive DisorderDet engelske NICE The National Institute for Health and Clinical Excellence er førende inden for udformningen af guidelines. Deres guidelines om angst og OCD har bidraget væsentligt til udformningen af det danske referenceprogram om angst.

Om OCD skriver NICE i introduktionen:
Obsessive Compulsive Disorder: Core interventions in the treatment of obsessive compulsive disorder and body dysmorphic disorder

The NICE clinical guideline on obsessive-compulsive disorder (OCD) and body dismorphic disorder (BDD) covers:

* the care people with OCD or BDD can expect to receive from their GP or other healthcare professional

* what treatments may be offered, including psychological therapies and medication

* the services that may help with OCD or BDD, including specialist mental health services

* how families and carers may be able to support people with OCD and BDD, and how they can get support for themselves.

Du kan læse hele deres OCD guideline: Obsessive-compulsive disorder.

Deres guideline om angst findes her: Anxiety: management of anxiety (2004) (panic disorder, with or without agoraphobia, and generalised anxiety disorder) in adults in primary, secondary and community care.

De andre guidelines om:

Self-Harm (selvskadende adfærd, cutting) (2004),

ADHD (Attention deficit hyperactivity disorder) (2008),

Eating disorders (Spiseforstyrrelser) (Anorexia nervosa, bulimia nervosa) (2004),

Depression in adults (Update) 2010,

Post-traumatic stress disorder (PTSD) (2005),

m.fl. findes under: Mental health and behavioural conditions.

APA Treatment of Patients With Obsessive-Compulsive Disorder:

Den amerikanske sammenslutning af psykiatere, American Psychiatric Association (APA) udgiver mange forskellige guidelines, bl.a. har de udarbejdet en guidline om OCD i 2007: PRACTICE GUIDELINE + RESOURCES for: Treatment of Patients With Obsessive-Compulsive Disorder.

APA guidlines er følgende: APA practice guidelines are intended to assist psychiatrists in clinical decision-making and to improve patient care. They also document evidence available to determine appropriate care. A practice guideline is not a ‘standard of care.’ The ultimate judgment regarding a particular clinical procedure or treatment plan must be made by the psychiatrist in light of the clinical data presented by the patient and the diagnostic and treatment options available. Du kan finde en komplet liste over allerede udgivet APA guidelines her: Practice Guidelines


Ny OCD bog: Tvangstanker

Ny OCD bog på dansk! Oversat fra norsk

Tvangstanker
Tvangstanker

Af Leif Edward Ottesen Kennair

Tvangstanker er normale fænomener. Det afgørende er derfor ikke at forstå, hvorfor de opstår, men derimod at se på de faktorer, der fastholder dem i et mønster, som føles ubehageligt og angstprovokerende.

I denne bog giver Leif Edward Ottesen Kennair en kort indføring i, hvad tvangstanker er, og hvordan de kan komme til udtryk. Formålet er at afmystificere lidelsen og vise, at behandling er mulig. Der tages udgangspunkt i den nyeste forskning inden for området. Som en af de vigtigste årsager til lidelsen angives en svækket ”metakognition” – dvs. manglende eller nedsat evne til at reflektere over egne tanker.

Bogen beskriver en behandlingsmodel, der går ud på at styrke den normale, sunde metakognition, således at klienten opnår en forståelse af, at tanker i sig selv ikke er farlige, heller ikke selvom de temaer, der trænger sig på, berører farlige emner.

Det er en lettilgængelig og velunderbygget bog, der henvender sig til både professionelle, personer med tvangssymptomer, deres pårørende og andre nysgerrige læsere.

LEIF EDWARD OTTESEN KENNAIR er specialist i klinisk voksenpsykologi og ansat som forsker ved Avdeling for forskning og utvikling, St. Olavs Hospital i Trondheim. Han har desuden i flere år undervist i evolutionspsykologi ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet. Hans bog Evolutionspsykologi – En indføring i menneskets natur er udkommet på dansk (2005).

Titel: Tvangstanker
Forfater: Af Leif Edward Ottesen Kennair
Akademisk forlag, 1. udg. 2005, 144 sider
Pris: 199,00 Kr.

Køb bogen hos E-boghandel


OCD WIKI

Jeg kom lige forbi Wikipedia, the free encyclopedia,. Den engelske version har en god beskrivelse af OCD, Obsessive-compulsive disorder, og på den danske version, Wikipedia, den frie encyklopædi, kan man finde en beskrivelse på 4 linier af tvangstanker og tvangshandlinger.


SSRI får black-box i Danmark

Lægemiddelstyrelsen udsendte den 25. april 2005 en opdateret advarsel ved brug af SSRI og SNRI antidepressiva til børn og unge. At det er en opdaterede advarsel må vel betyde at der tidligere er udsendt en advarsel ? Det kan muligvis være at Lægemiddelstyrelsen hentyder til denne tekst: Status på SSRI til børn og unge.

I den nye opdaterede advarsel skriver Lægemiddelstyrelsen:

Den videnskabelig komite for lægemidler til mennesker (CHMP) ved det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) har i forbindelse med sit møde 18.-21. april 2005 afsluttet sin gennemgang af SSRI og SNRI til behandling af børn og unge. Gennemgangen har omfattet løgemidler indeholdende følgende stoffer:

(Bemærk: Jeg har indsat handelsnavne, producent i (…), hvilket ikke er med i advarslen)

* Atomoxatine (Strattera, Eli Lilly)
* Citalopram (Cipramil, Lundbeck)
* Duloxetine (Cymbalta, Eli Lilly)
* Escitalopram (Cipralex, Lundbeck)
* Fluoxetine (Fontex, Eli Lilly)
* Fluvoxamine (Fevarin, Solvay Pharma)
* Mianserin (Tolvon, Oragon)
* Milnacepran (Milnacipran/Ixel, Pierre Fabre Medicament)
* Mirtazapine (Remeron, Oragon)
* Paroxetine (Seroxat, NovoNordisk/Glaxosmithkline)
* Reboxetine (Edronax, Pfizer)
* Sertraline (Zoloft, Pfizer)
* Venlafaxine (Effexor, Wyeth)

(Lægemiddelstyrelsen og Europæiske Lægemiddelagentur har stavet Venlafaxine forkert (de skriver Vanlafaxine), hvilket bl.a medfør at man ikke kan søge på det i databaser).

Ikke alle præparaterne er godkendt eller markedsføres i Danmark. De produkter, som er godkendt i Danmark, er enten godkendt til behandling af depression og/eller angsttilstande hos voksne eller behandling af OCD (obsessiv kompulsiv lidelse = tvangstanker og -handlinger) hos børn og voksne.

CHMP’s gennemgang har omfattet data fra alle tilgængelige kliniske undersøgelser – såvel offentliggjorte som ikke-offentliggjorte undersøgelser – og har særligt fokuseret på risikoen for selvmordstanker og selvmordsadfærd samt risikoen for fjendtlig adfærd så som udtalt vrede og aggressivitet. Der er ikke i de kliniske undersøgelser set selvmord i forbindelse med anvendelsen af SSRI/SNRI, men gennemgangen har til gengæld vist at børn og unge hyppigere udviser selvmordstanker og -adfærd samt fjendtlig adfærd end tilsvarende patienter behandlet med placebo. Det er endvidere CHMP’s vurdering at denne utilsigtede effekt kan ses ved alle de nævnte lægemidler, hvorfor der vil blive indført enslydende advarsler i produktinformationen (produktresume og indlægsseddel) for alle produkterne.

I Danmark er ingen af produkterne godkendt til behandling af depression hos børn og unge, men anvendes trods dette, da der ikke findes bedre alternativer til medicinsk behandling af depression. Anden ikke-medicinsk terapi som fx kognetiv terapi bør altid overvejes. Skønnes behandling med SSRI/SNRI nødvendig, bør den behandlende læge og pårørende være sårligt opmærksomme på risikoen for ovennævnte bivirkninger – særligt i de første uger af behandlingen.

Patienter eller forældre med børn i behandling med disse lægemidler bør ikke stoppe behandlingen uden forudgående samråd med den behandlende læge. Pludselig ophør med behandlingen kan blandt andet medføre bivirkninger i form af svimmelhed, søvnbesvær og angst, hvorfor behandlingen såvidt muligt altid bør stoppes under langsom nedtrapning.

Har du spørgsmål til din eller dit barns behandling bør du drøfte det med den behandlende læge.

Yderligere oplysninger om ovenstående kan fås ved henvendelse til overlæge Steffen Thirstrup på telefon: 4488 9187

Kilde:
Lægemiddelstyrelsen, 25. april 2005

Det er fremragende at Lægemiddelstyrelsen anbefaler: “Anden ikke-medicinsk terapi som fx kognitiv terapi bør altid overvejes.” til børn og unge. Det tragiske er blot at man selv skal betale for behandlingen og det koster ca. 800,- kr. i timen – noget de færreste familier har råd til at betale en eller to gange om ugen i et år eller to.

Relevante links:
Det Europæiske Lægemiddelagenturs advarsel: European Medicines Agency finalises review of antidepressants in children and adolescents
Sundhedsstyrelsens vejledning om: Behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler

British Medical Journal har publiceret en artikel om det Europæiske Lægemiddelagenturs advarsel. Her et par highlights fra artiklen:

The agency’s committee for medicinal products for human use concluded that in clinical trials suicide related behaviour and hostility were more often seen among children and adolescents treated with these drugs than in those treated with placebo.

The agency has said it recognises that a doctor may sometimes make a decision to use these products to treat depression or anxiety in children or adolescents on the basis of individual clinical needs.

It also warns against sudden withdrawal of the drug, saying that the dose should be reduced gradually over weeks or even months.

Source: British Medical Journal, BMJ 2005;330:984 (30 April, 2005): Regulator restricts use of SSRIs in children

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, U.S. Food and Drug Administration (FDA), har lavet en anden list:

amitriptyline (Elavil [Merck]),
bupropion (Wellbutrin, Zyban [GlaxoSmithKline]),
chlordiazepoxide/amitriptyline (Limbitrol [Valeant]),
citalopram (Celexa [Pfizer]),
clomipramine (Anafranil [Mallinckrodt]),
desipramine (Norpramin [Aventis]),
doxepin (Sinequan [Pfizer]), trimipramine (Surmontil [Odyssey]),
duloxetine (Cymbalta [Eli Lilly]),
escitalopram (Lexapro [Forest]),
fluvoxamine (Luvox),
fluoxetine (Prozac [Dista],
isocarboxazid (Marplan),
imipramine (Tofranil, Tofranil-PM [Mallinckrodt]),
maprotiline (Ludiomil),
mirtazapine (Remeron [Organon]),
nefazodone (Serzone [Bristol-Myers Squibb]),
nortriptyline (Aventyl [Eli Lilly], Pamelor [Mallinckrodt]),
olanzapine/fluoxetine (Symbyax [Eli Lilly]),
paroxetine (Paxil [GlaxoSmithKline],
perphenazine/amitriptyline (Triavil [Merck]),
Pexeva [Synthon]),
phenelzine (Nardil [Pfizer]),
protriptyline (Vivactil [Odyssey]),
Sarafem [Eli Lilly]),
sertraline (Zoloft [Pfizer]).
tranylcypromine (Parnate [GlaxoSmithKline]),
trazodone (Desyrel),
venlafaxine (Effexor [Wyeth]),

Se mere her: Antidepressant Use in Children, Adolescents, and Adults


Tvangslidelse førte til ruin

S�nnens tvangstanker og hygienemani f�rte til millionutgifter, men sosial- og helsemyndighetene ville ikke hjelpe med � betale regningen. N� sliter faren Ove Gamst med �konomien etter ekstrautgiftene s�nnens sykdom medf�rte.

Norsk tv dokumentar fra NR1: Hjeml�s av tvang


Den neurobiologiske baggrund for OCD

Ugeskrift for Læger har publiseret en oversigtsartikel om den neurologiske baggrund for OCD. Du kan læse hele artiklen på Ugskrift for Lægers hjemmeside. Her gengives resummet:

Resumé
Obsessiv kompulsiv forstyrrelse (OCD) er karakteriseret ved tvangstanker, tvangshandlinger samt en ofte intens angst. Man har i mange studier undersøgt årsagssammenhænge for OCD med fokus på såvel psykologiske forklaringer som en mere biologisk for-ståelsesmodel. Interessen for årsagsfaktorer har været stor, hvilket skyldes hyppigheden af lidelsen og den enorme sociale invalidering, lidelsen kan indebære. Således kan en større forståelse være vigtig for psykoedukation samt for tilrettelæggelsen af behandling. Formålet med oversigten er at fremføre ætiologiske overvejelser for OCD. Det skal understreges, at grænserne mellem: 1) egent-lige årsagssammenhænge, 2) forhold, der opstår som følge af OCD og 3) udløsende faktorer fortsat ikke er veldefinerede. Oversigten er baseret på litteratursøgning i MEDLINE med udgangspunkt i biologiske undersøgelser publiceret efter 1985. Søgeord omfatter bl.a. OCD, obsessive, compulsive, etiology, genetics, scanning, serotonin . Der er medtaget dels oversigtsartikler, dels primærlitteratur.

Obsessiv kompulsiv forstyrrelse (OCD) er en hyppig lidelse med en forekomst på 1,5-2%. Karakteristisk er tvangstanker defineret ved generende, gentagne og invaderende tanker, billeder eller impulser, der inducerer udtalt angst. Eksempler inkluderer gentagen bekymring om, hvorvidt lyset er slukket, døren er låst, eller der er snavs og sygdomme. Disse tanker og billeder er jegfremmede og fortsætter, selv om personen forsøger at undertrykke dem. Tvangshandlinger er gentagne handlinger eller mentale ritualer, som personen føler, at vedkommende skal udføre. Eksempler omfatter gentagen tjek af, om døren er låst, eller kontakterne er slukkede. Tvangshandlingerne udføres med henblik på at reducere angsten, men er tydeligt overdrevne og uden realistisk relation til den hændelse, de skal forhindre.

Ugeskrift for Læger · 3. januar 2005, nr. 1
Læge Judith B. Becker Nissen, overlæge Hans Ulrik Mikkelsen & professor Per Hove Thomsen
Aalborg Sygehus, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, og Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital
Læs mere: Den neurobiologiske baggrund for obsessiv kompulsiv forstyrrelse