Selvskade er, når en person skader sin krop med vilje. Det er normalt ikke et forsøg på at begå selvmord, men en måde at udtrykke dybe følelser, som for eksempel lavt selvværd. Selvom de fysiske virkninger af selvskade ofte kan behandles let, kræver den underliggende årsag til adfærden yderligere opmærksomhed.
Selvskadende adfærd indebærer almindeligvis forgiftning med medicin eller skade på sig selv ved at skære (cutting). Der kan være mange grunde til at en person udfører selvskade, for eksempel kan det være for at fjerne en bestemt følelsesmæssig tilstand eller en overvældende situation.
Rapport: Udkast til behandlingsguideline om Selvskade og Cutting
Fleksibelt program til behandling af angstlidelser i den primære sundhedssektor
CALM er et program til behandling af angstlidelser. Det er en evidensbaseret behandling til implementering i den primære sundhedssektor. Behandlingen kan udføres af bl.a. sygeplejersker.
En forbedring af kvaliteten i behandlingen af psykisk syge kræver en vedvarende indsats for at integrere den dokumenterede effekt af evidens-baseret behandling i den primære sundhedssektor, hvor der er en stor variation i behandlernes trænings- og uddannelsesniveau og en stor forskel i patienternes symptomer.
Effektiviteten af en strategi, såsom samarbejdende behandling (collaborative care), er velkendt i den primære sektor for depressionsbehandling, men har sjældent været undersøgt for angstlidelser.
Interventionsprogrammet CALM, Coordinated Anxiety Learning and Management, forsøger at tage højde for de komplekse forhold, der findes på psykiatriske afdelinger og i klinikker, samtidig med at man er tro mod evidens-baseret behandling trods den brede vifte af patienter, klinikere, praksisformer og betalere, der er involveret.
CALM er udviklet til at behandle fire forskellige angstlidelser: panikangst, generaliseret angst, socialangst og posttraumatisk stress lidelse (PTSD) med eller uden depression.
Undersøgelse af CALM
I en undersøgelse af CALM, fandt professor i psykiatri Peter Roy-Byrne fra University of Washington School of Medicine, Seattle, og kollegaer, at patienter med angstlidelser havde god effekt af behandlingen sammenlignet med dem, der modtog sædvanlig behandling.
I forsøget blev patienterne fordelt enten til kognitiv adfærdsterapi (CBT), medicin eller begge dele, og der var mulighed for yderligere behandling efter behov. Desuden indgik der webbaserede overvågning af resultater, så behandleren kunne optimere behandlingsbeslutninger og man anvendt et computerprogram til at assisteret og optimere leveringen af CBT for sundhedsmedarbejdere, der ikke er eksperter.
Kognitiv adfærdsterapi forbedrer symptom kontrol hos voksne med ADHD
En voksen med Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD), der tager medicin mod ADHD kombineret med individuel kognitiv adfærdsterapeutisk behandling – en metode, der lærer færdigheder til håndtering af livets udfordringer og revidere negative tankemønstre – vil sandsynligvis opleve signifikant større forbedring af symptomer sammenlignet med en ADHD voksen patient, der kun tager medicin mod ADHD. Det viser en undersøgelse udført af professor i psykologi Steve A. Safren og som er blevet publiceret i tidskriftet JAMA, august 2010.
Medicin er meget effektiv til at ‘skrue ned for volumen’ på ADHD-symptomerne, men medicin kan ikke undervise folk. Undersøgelsen viser, at en kompetence-baseret tilgang kan hjælpe ADHD-patienterne med at lære at håndtere deres opmærksomhedsproblemer.
Rapport finder at effektiviteten af de fleste terapier mod PTSD er tvivlsom
Mange mennesker, herunder et betydeligt antal soldater i aktiv tjeneste og veteraner, lider af post-traumatisk stress disorder (PTSD), ofte sammen med andre skader eller sygdomme. Mens flere former for medikamenter og psykoterapier bruges i behandling af PTSD, har mange af undersøgelserne om deres effektivitet problemer: de giver ikke et klart billede af hvad der virker og hvad der ikke virker, i følge en rapport fra The Institute of Medicine, en afdeling under The National Academies (USA).
Lægegruppe anbefaler gravide kvinder at vælge psykoterapi før antidepressiva
Gravide kvinder med depression bør overveje psykoterapi frem for psykofarmaka som behandling, i følge en rapport fra American Psychiatric Association og American College of Obstetricians and Gynecologists, der er blevet publiceret i tidsskriftet General Hospital Psychiatry.
Rapporten advarer om at ved en ubehandlet depression bør risikoen for fosteret også tages i betragtning, fordi deprimerede gravide kvinder kan have mere stress og være dårlige til at tage vare på sig selv, hvilket kan påvirke fostrets udvikling. I følge anbefalingerne bør gravide kvinder, der har oplevet moderate til svære depressive symptomer, herunder selvmordstanker, eller har haft gentagne episoder af depression, fortsætte med at tage medicin.
Gentagne selvmordsforsøg reduceret ved behandling med kognitiv adfærdsterapi
En randomiseret kontrolleret undersøgelse publiceret i Journal of American Medical Association fandt at kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en effektiv behandling til at reducere antallet af gentagne selvmordsforsøg hos voksne.
Tidligere har forskningen primært fokuseret på intensiv follow-up behandling eller intensiv case styring, interpersonel psykoterapi eller kognitiv adfærdsterapi som den forebyggende behandling af selvmordsforsøg, men empiriske beviser for effekten af disse behandlinger har været begrænset. Den aktuelle undersøgelse har til formål at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapi som en forebyggende behandling for selvmord ved at foretage en randomiseret kontrolleret undersøgelse.
Depression hos småbørn
Et nyt studie har undersøgt om småbørn helt ned til tre års alderen kan have depression. Noget tyder på at det er sandsynligt.
Studiet er det første til at vise at svær depression kan være en kronisk lidelse hos selv meget små børn, i modsætning til den stereotype opfattelse af det altid glade børnehavebarn.
Indtil for ganske nylig har “folk virkelig ikke været særlig opmærksom på depressive lidelser hos børn under 6 år,” udtaler den ledende forfatter til artiklen, professor dr. Joan Luby, børnepsykiater ved Washington University i St. Louis. “Man har ikke troet, at det kunne ske … fordi børn under 6 år var for følelsesmæssigt umodne til at opleve det.”
Behandling af farlige personer med svære personlighedsforstyrrelser
Hvad skal man gøre ved meget farlige mennekser, der lider af en svær personlighedsforstyrrelse og samtidig begår seksuelforbrydelser? I England er man i gang med et større forskningsprojekt, hvor man forsøger at behandle personerne.
Disse menneskser lider af DSPD, Dangerous People with Severe Personality Disorder eller på dansk, farlige personer med svær personlighedsforstyrrelse. DSPD ikke er en medicinsk diagnose, men en kategori der er oprettet af den britiske stat i 1999 til at klassificere en gruppe af gerningsmænden med diagnosticerbare personlighedsforstyrrelser, der menes at være i risiko for at begå voldelig kriminalitet i fremtiden.
Behandling af Body Dysmorphic Disorder (BDD)
Et Cochrane Review har fundet foreløbige beviser for effektiviteten af kognitive adfærdsterapi (CBT) og antidepressiva i behandlingen af Body Dysmorphic Disorder (BDD) – en tilstand, hvor mennesker bliver syge af, hvad de mener er en fejl i deres udseende. Men forfatterne til dette review advarer om, at deres konklusioner er baseret på et spinkelt evidensgrundlag.
Ny version af kognitiv adfærdsterapi har potentiale i behandling af spiseforstyrrelser
Forskere fra det engelske Wellcome Trust har udviklet en ny form for psykoterapi, som har vist sig at have potentiale til at behandle mere end otte ud af ti tilfælde af spiseforstyrrelser hos voksne, viser en ny undersøgelse.
Denne nye “forbedret” form af kognitiv adfærdsterapi terapi (CBT – enhanced/CBT-E) bygger på og forbedrer den nuværende førende behandling for Bulimi som anbefalet af National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE). CBT-E er den første behandling der vist sig at være egnet til de fleste tilfælde af spiseforstyrrelser.
