CALM er et program til behandling af angstlidelser. Det er en evidensbaseret behandling til implementering i den primære sundhedssektor. Behandlingen kan udføres af bl.a. sygeplejersker.
En forbedring af kvaliteten i behandlingen af psykisk syge kræver en vedvarende indsats for at integrere den dokumenterede effekt af evidens-baseret behandling i den primære sundhedssektor, hvor der er en stor variation i behandlernes trænings- og uddannelsesniveau og en stor forskel i patienternes symptomer.
Effektiviteten af en strategi, såsom samarbejdende behandling (collaborative care), er velkendt i den primære sektor for depressionsbehandling, men har sjældent været undersøgt for angstlidelser.
Interventionsprogrammet CALM, Coordinated Anxiety Learning and Management, forsøger at tage højde for de komplekse forhold, der findes på psykiatriske afdelinger og i klinikker, samtidig med at man er tro mod evidens-baseret behandling trods den brede vifte af patienter, klinikere, praksisformer og betalere, der er involveret.
CALM er udviklet til at behandle fire forskellige angstlidelser: panikangst, generaliseret angst, socialangst og posttraumatisk stress lidelse (PTSD) med eller uden depression.
Undersøgelse af CALM
I en undersøgelse af CALM, fandt professor i psykiatri Peter Roy-Byrne fra University of Washington School of Medicine, Seattle, og kollegaer, at patienter med angstlidelser havde god effekt af behandlingen sammenlignet med dem, der modtog sædvanlig behandling.
I forsøget blev patienterne fordelt enten til kognitiv adfærdsterapi (CBT), medicin eller begge dele, og der var mulighed for yderligere behandling efter behov. Desuden indgik der webbaserede overvågning af resultater, så behandleren kunne optimere behandlingsbeslutninger og man anvendt et computerprogram til at assisteret og optimere leveringen af CBT for sundhedsmedarbejdere, der ikke er eksperter.
En randomiseret kontrolleret undersøgelse publiceret i 
Hvor kan klinikeren vende sig hen, når den “standardiserede” kognitive terapi ikke ser ud til at virke? Hvorfor er visse patienter tilsyneladende ude af stand (eller uvillige) til at samarbejde eller forstå de grundlæggende terapeutiske teknikker? Og hvordan kan terapeuter forholde sig effektivt til deres patienters – og deres egne – følelsesmæssige reaktioner herpå?
Et nyt studie har undersøgt om småbørn helt ned til tre års alderen kan have depression. Noget tyder på at det er sandsynligt.
Obsessiv kompulsiv tilstand (Obsesive Compulsive Disorder (OCD)) er præget af tvangstanker, tvangshandlinger, eller begge dele. Ny forskning i behandlingen af OCD inddrager medikamentel behandling sammen med kognitiv adfærdsterapi (CBT), den mest lovende er D-cycloserin. OCD vil fremover muligvis blive placeret i sin egen nye kategori (OCD er pt klassificeret som en angstlidelse), når det amerikanske diagnosesystem 
Psykologiske interventioner der har til formål at forebygge udvikling af posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) i de tidlige faser efter en traumatisk oplevelse, har ikke vist sig at være effektive, i følge en 
I den seneste tid har der været en debat i Danmark om hvordan unge skal straffes og hvor gamle de skal være. Skal de unge sidde i fængsel med voksne også selvom de er 16 år eller 14 år, og virker det overhovedet at sende børn og unge i fængsel? Hvis et samfund ønsker at de unge ikke bliver kriminelle igen bør man fokusere på hvorfor unge begår forbrydelser i stedet for at fokusere på længere straf i fængsler.
