Fleksibelt program til behandling af angstlidelser i den primære sundhedssektor

CALM er et program til behandling af angstlidelser. Det er en evidensbaseret behandling til implementering i den primære sundhedssektor. Behandlingen kan udføres af bl.a. sygeplejersker.

En forbedring af kvaliteten i behandlingen af psykisk syge kræver en vedvarende indsats for at integrere den dokumenterede effekt af evidens-baseret behandling i den primære sundhedssektor, hvor der er en stor variation i behandlernes trænings- og uddannelsesniveau og en stor forskel i patienternes symptomer.

Effektiviteten af en strategi, såsom samarbejdende behandling (collaborative care), er velkendt i den primære sektor for depressionsbehandling, men har sjældent været undersøgt for angstlidelser.

Interventionsprogrammet CALM, Coordinated Anxiety Learning and Management, forsøger at tage højde for de komplekse forhold, der findes på psykiatriske afdelinger og i klinikker, samtidig med at man er tro mod evidens-baseret behandling trods den brede vifte af patienter, klinikere, praksisformer og betalere, der er involveret.

CALM er udviklet til at behandle fire forskellige angstlidelser: panikangst, generaliseret angst, socialangst og posttraumatisk stress lidelse (PTSD) med eller uden depression.

Undersøgelse af CALM
I en undersøgelse af CALM, fandt professor i psykiatri Peter Roy-Byrne fra University of Washington School of Medicine, Seattle, og kollegaer, at patienter med angstlidelser havde god effekt af behandlingen sammenlignet med dem, der modtog sædvanlig behandling.
I forsøget blev patienterne fordelt enten til kognitiv adfærdsterapi (CBT), medicin eller begge dele, og der var mulighed for yderligere behandling efter behov. Desuden indgik der webbaserede overvågning af resultater, så behandleren kunne optimere behandlingsbeslutninger og man anvendt et computerprogram til at assisteret og optimere leveringen af CBT for sundhedsmedarbejdere, der ikke er eksperter.

Læs mere →


Hvornår vil vi se ny innovativ psykofarmaka? Om meget, meget lang tid…

En tankevækkende artikel kortlægger, hvordan flere af verdens største medicinalfirmaer har sat udviklingen af lægemidler mod psykiske lidelser på hold med henvisning til, at det ikke forventes at være profitabelt i betragtning af de vanskeligheder, der er ved at forstå det neurobiologiske grundlag for psykiske lidelser.
Ved en annoncering af overgangen til investorer og analytikere den 4. februar 2010, forklarede GlaxoSmithKlines administrerende direktør, Andrew Witty, at smerte, depression og angst er områder, hvor “vi tror, at sandsynligheden for succes er forholdsvis lav, [og] vi tror at omkostningerne for at opnå succes er uforholdsmæssige høje.” Ved at nedtone forskningen på disse områder vil GlaxoSmithKline spare £ 250.000.000 i 2012. Et par uger senere kom det frem, at AstraZeneca var ved at lukke forskningsfaciliteter i USA og Europa, samt nedtonede medicinsk forskningsarbejde i skizofreni, bipolar lidelse, depression og angst.

Læs mere →


Artikel: Psykiatriens historie på steroider

Er du klar til en rutsjebanetur igennem psykiatriens historie om hvordan den bevæger sig fra den ene yderlighed til den anden, skal du læse den amerikanske psykiatrihistoriker og sociolog Andrew Sculls , professor ved University of California, artikel i The Lancet. Som han beskriver, er det en sand revolution, der er sket over det seneste århundrede, fra opbevaring af psykisk syge i store asyler over freudinsk psykononsens til Big Pharmas biobabble og tvivlsomme brug af forskere.

Læs mere →


TV: Svensk dokumentar om livet på en lukket psykiatrisk afdeling

Svensk TV har lavet en spændende dokumentar, der giver et unikt indblik i dagligdagen på en lukkede psykiatrisk afdeling. Man følger både patienter og personale, er med til indlæggelsessamtaler, når der gives elektrochok (ECT) og alt det andet, der sker på sådan en afdeling.

Læs mere →


Rapport finder at effektiviteten af de fleste terapier mod PTSD er tvivlsom

Mange mennesker, herunder et betydeligt antal soldater i aktiv tjeneste og veteraner, lider af post-traumatisk stress disorder (PTSD), ofte sammen med andre skader eller sygdomme. Mens flere former for medikamenter og psykoterapier bruges i behandling af PTSD, har mange af undersøgelserne om deres effektivitet problemer: de giver ikke et klart billede af hvad der virker og hvad der ikke virker, i følge en rapport fra The Institute of Medicine, en afdeling under The National Academies (USA).

Læs mere →


Ingen sammenhæng mellem streptokokinfektion og OCD eller Tourettes syndrom

Ny forskning tyder på at streptokokinfektioner ikke forårsager eller udløser obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) eller Tourettes syndrom (TS) – et resultat, der står i modsætning til flere tidligere mindre studier.

En case kontrol undersøgelse af data fra en central database, der omfatter den primære sundhedstjeneste i England, viser at personer med OCD eller TS og tics ikke havde større sandsynlighed for at have haft streptokokinfektioner 2 og 5 år inden fremkomsten af deres neuropsykiatriske lidelser end individer uden disse lidelser.

Undersøgelsen blev foretaget af forskere fra University College London, England. Undersøgelsen blev offentliggjort 30. september 2009 i tidskriftet Neurology.

Læs mere →


Lægegruppe anbefaler gravide kvinder at vælge psykoterapi før antidepressiva

General Hospital PsychiatryGravide kvinder med depression bør overveje psykoterapi frem for psykofarmaka som behandling, i følge en rapport fra American Psychiatric Association og American College of Obstetricians and Gynecologists, der er blevet publiceret i tidsskriftet General Hospital Psychiatry.

Rapporten advarer om at ved en ubehandlet depression bør risikoen for fosteret også tages i betragtning, fordi deprimerede gravide kvinder kan have mere stress og være dårlige til at tage vare på sig selv, hvilket kan påvirke fostrets udvikling. I følge anbefalingerne bør gravide kvinder, der har oplevet moderate til svære depressive symptomer, herunder selvmordstanker, eller har haft gentagne episoder af depression, fortsætte med at tage medicin.

Læs mere →


Bog: Udfordringer i kognitiv terapi af Judith S. Beck

udfordringer_i_kognitiv_terapi Hvor kan klinikeren vende sig hen, når den “standardiserede” kognitive terapi ikke ser ud til at virke? Hvorfor er visse patienter tilsyneladende ude af stand (eller uvillige) til at samarbejde eller forstå de grundlæggende terapeutiske teknikker? Og hvordan kan terapeuter forholde sig effektivt til deres patienters – og deres egne – følelsesmæssige reaktioner herpå?

I denne banebrydende bog – hvor talrige illustrative caseeksempler belyser udfordringerne – bygger Judith S. Beck videre på sin meget roste bog Kognitiv terapi – teori, udøvelse og refleksion. Det er hendes mål at hjælpe klinikeren med at identificere og løse problemer over et spektrum fra almindelige kliniske fejl til komplekse behandlingsmæssige udfordringer.

Læs mere →


Depression hos småbørn

ycv0809Et nyt studie har undersøgt om småbørn helt ned til tre års alderen kan have depression. Noget tyder på at det er sandsynligt.
Studiet er det første til at vise at svær depression kan være en kronisk lidelse hos selv meget små børn, i modsætning til den stereotype opfattelse af det altid glade børnehavebarn.

Indtil for ganske nylig har “folk virkelig ikke været særlig opmærksom på depressive lidelser hos børn under 6 år,” udtaler den ledende forfatter til artiklen, professor dr. Joan Luby, børnepsykiater ved Washington University i St. Louis. “Man har ikke troet, at det kunne ske … fordi børn under 6 år var for følelsesmæssigt umodne til at opleve det.”

Læs mere →


Mulig ny medicinsk behandling af trikotillomani – kompulsiv (tvangsmæssig) hårudtrækken

Archives of General PsychiatryForskere ved University of Minnesota Medical School har opdaget, at en anti-oxidant kan hjælpe til at stoppe trangen hos dem med trikotillomani, en lidelse karakteriseret ved kompulsiv (tvangsmæssig) hårudtrækken.
Undersøgelsen er publiceret i juli 2009 udgaven af Archives of General Psychiatry.

Trikotillomani er en invaliderende tilstand, hvor enkeltpersoner gentagne gange trækker hår ud, hvilket fører til et mærkbart hårtab. Trikotillomani er karakteriseret ved følgende diagnostiske kriterier: tilbagevendende at trække sit hår ud, hvilket resulterer i et mærkbart hårtab; en stigende følelse af spænding, umiddelbart før man trækker sit hår ud eller når man forsøger at modstå trangen; og glæde, tilfredsstillelse eller lettelse når man trækker et hår ud. Psykosociale problemer er almindelige hos personer med trikotillomani og omfatter endvidere betydelig nedsat livskvalitet, nedsat arbejdsevne og produktivitet og nedsat social funktion.

Læs mere →