Obsessiv kompulsiv tilstand (Obsesive Compulsive Disorder (OCD)) er præget af tvangstanker, tvangshandlinger, eller begge dele. Ny forskning i behandlingen af OCD inddrager medikamentel behandling sammen med kognitiv adfærdsterapi (CBT), den mest lovende er D-cycloserin. OCD vil fremover muligvis blive placeret i sin egen nye kategori (OCD er pt klassificeret som en angstlidelse), når det amerikanske diagnosesystem DSM revideres i de kommende år. Det er spørgsmål omkring denne alvorlige og invaliderende tilstand, der drøftes på et seminar i det medicinske tidsskrift The Lancet, skrevet af professor i psykologi, dr. Jonathan S Abramowitz, University of North Carolina, USA, professor Steven Taylor, University of British Columbia, Canada, og professor Dean McKay, Fordham University, USA.
Obsessiv kompulsiv tilstand (OCD): skal diagnosen omklassificeres?
Ny metode for praktiserende læger til at screene for angst
Praktiserende læger ser ofte patienter med angstlidelser i deres privatpraksis uden at der har været enkle og effektive screeningsmetoder. I et nyligt publiceret studie fra USA undersøgte man patienter, der opsøgte privatpraktiserende læger. Det viste sig at 19,5 procent af patienterne havde en angstlidelse og af dem med en angstlidelse fik 41 procent ingen behandling mod deres angstlidelse. Den mest almindelige angstlidelse var posttraumatic stress disorder (PTSD) hos 8.6 procent af patienterne, efterfulgt af generaliseret angst (GAD) hos 7.6 procent, panikangst hos 6.8 procent og social angst hos 6.2 procent. OCD var ikke med i undersøgelsen. Diagnose for en angstlidelse var forbundet med forværret funktionel status, flere syge dage og ture til lægen. Kroenke m.fl. udviklede et enkelt 7 punkts spørgeskema kaldet the Generalized Anxiety Disorder (GAD)-7 scale, hvilket de mener læger kan anvende til nemt at spotte patienter med angstlidelser.
Kilde: Anxiety Disorders in Primary Care: Prevalence, Impairment, Comorbidity, and Detection, Annals of Internal Medicine, 6 March 2007 | Volume 146 Issue 5 | Pages 317-325.
Fremtidig behandling af ikke-psykotiske lidelser
Det er ikke helt klart hvilken behandlingsform for personer med ikke-psykotiske lidelser Region Hovedstaden vil tilbyde i fremtiden.
I spørgsmål 34 (under Spørgsmål til hospitals- og psykiatriplan på denne hjemmeside) skriver Region Hovedstaden at man vil anvende kognitive behandlingsforløb, men samtidig indstiller Region Hovedstaden Stolpegården som Kompetencecenter for ikke-psykotiske lidelser og mig bekendt, har Stolpegården kun en begrænset viden og erfaring på dette område, altså kognitiv- og adfærdsterapi, da Stolpegården har anvendt (og stadig anvender?) systemisk terapi og desuden er Stolpegården ikke et forskningscenter, i hvert fald har deres forskning til dato været sparsom.
Angstbehandling
Der er blevet udgivet en række guidelines for behandling af forskellige angstlidelser og flere er på vej. På denne side har jeg linket til nogle af dem og vil løbende opdatere denne side, når nye kommer til. Guidelines er udviklet i flere lande og findes derfor på forskellige sprog. Endvidere er guidelines ofte meget forskellige, så man opfordres derfor til at læse dem alle.
Referenceprogram for angstlidelser hos voksne:
I Danmark har Sekretariatet for Referenceprogrammer under Sundhedsstyrelsen udarbejdet: Angstlidelser hos voksne. Jeg har skrevet et indlæg om dette program: Sundhedsstyrelsen udarbejder klinisk vejledning til angst og OCD behandling. Programmet udkom november 2007.
Sekretariatet har i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab besluttet at iværksætte arbejdet med et referenceprogram for angsttilstande hos voksne. Arbejdet er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatripulje 2003-2006.
Arbejdsgruppen skal udarbejde systematiske retningslinjer, der sikrer læger, sygeplejersker, psykologer og patienters m.fl. valg af hensigtsmæssig undersøgelse, diagnostik og behandling af angsttilstande hos voksne (dvs. over 18 år). Hele spektret fra lette til svære angsttilstande skal dækkes.
Angsttilstande afgrænses til:
· F40 Fobiske angsttilstande
· F41 Panikangst og generaliseret angst
· F42 Obsessiv-kompulsiv tilstande
· F43 Akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion og posttraumatisk belastningsreaktion.
Ved belysning af dobbeltdiagnosen angst – unipolar depression skal arbejdet koordineres med arbejdet i SfR’s parallelle arbejdsgruppe vedr. udvikling af et referenceprogram for unipolar depression.
Det forventes, at der foreligger et udkast til et referenceprogram, som kan præsenteres på en offentlig høring i marts 2007. Der stiles mod publicering af det færdige referenceprogram i juni 2007.
Hele rapporten kan hentes her: Referenceprogram for angstlidelser hos voksne (PDF). Der udkom samtidig et referenceprogram om depression, der kan hentes her: Referenceprogram for depression hos voksne.
SBU behandling angestsyndrom:
Det svenske Statens Beredning för medicinsk Utvärdering (SBU) (Sweden) har udgivet en omfattende to binds litteraturoversigt om behandling af angstlidelser hos børn, unge og voksne. Behandlingen af børn med angstlidelser er gengivet i bind 2.
SBU:s slutsatser:
* För samtliga ångestsyndrom finns behandlingsmetoder med dokumenterad effekt (Evidensstyrka 1). Med undantag för specifika fobier är effekterna av såväl farmakologisk som psykoterapeutisk behandling måttliga. Symtomen lindras men det är sällan som full symtomfrihet uppnås. Med få undantag återkommer symtomen när behandlingen avslutats.* Samhällskostnaderna, främst i form av nedsatt produktivitet, ökad sjuklighet och dödlighet och ökad konsumtion av somatisk vård är höga. Kostnadseffektiviteten för olika behandlingsalternativ är inte klarlagd.
* Det vetenskapliga underlaget för att jämföra såväl effekter som kostnadseffektivitet mellan olika behandlingsmetoder är otillräckligt.
* Studier av psykodynamiskt inriktade behandlingar saknas nästan helt.
* Några bensodiazepiner har dokumenterad effekt vid vissa ångestsyndrom. Samtidigt är det väl belagt att preparaten ger betydande problem i form av biverkningar, beroende eller att symtomen förvärras igen efter en tids behandling.
* Det finns inga studier som entydigt belyser varför ångestsyndrom är förknippat med överdödlighet. Långtidsstudier som undersöker huruvida man kan minska överdödligheten med hjälp av någon behandling saknas.
Du kan hente rapporten gratis her: Behandling av ängestsyndrom, hvor du også kan hente en kortere version i ‘SBU:s sammanfattning och slutsatser’ for de enkelte lidelser.
NICE Obsessive Compulsive Disorder:
Det engelske NICE The National Institute for Health and Clinical Excellence er førende inden for udformningen af guidelines. Deres guidelines om angst og OCD har bidraget væsentligt til udformningen af det danske referenceprogram om angst.
Om OCD skriver NICE i introduktionen:
Obsessive Compulsive Disorder: Core interventions in the treatment of obsessive compulsive disorder and body dysmorphic disorder
The NICE clinical guideline on obsessive-compulsive disorder (OCD) and body dismorphic disorder (BDD) covers:
* the care people with OCD or BDD can expect to receive from their GP or other healthcare professional
* what treatments may be offered, including psychological therapies and medication
* the services that may help with OCD or BDD, including specialist mental health services
* how families and carers may be able to support people with OCD and BDD, and how they can get support for themselves.
Du kan læse hele deres OCD guideline: Obsessive-compulsive disorder.
Deres guideline om angst findes her: Anxiety: management of anxiety (2004) (panic disorder, with or without agoraphobia, and generalised anxiety disorder) in adults in primary, secondary and community care.
De andre guidelines om:
Self-Harm (selvskadende adfærd, cutting) (2004),
ADHD (Attention deficit hyperactivity disorder) (2008),
Eating disorders (Spiseforstyrrelser) (Anorexia nervosa, bulimia nervosa) (2004),
Depression in adults (Update) 2010,
Post-traumatic stress disorder (PTSD) (2005),
m.fl. findes under: Mental health and behavioural conditions.
APA Treatment of Patients With Obsessive-Compulsive Disorder:
Den amerikanske sammenslutning af psykiatere, American Psychiatric Association (APA) udgiver mange forskellige guidelines, bl.a. har de udarbejdet en guidline om OCD i 2007: PRACTICE GUIDELINE + RESOURCES for: Treatment of Patients With Obsessive-Compulsive Disorder.
APA guidlines er følgende: APA practice guidelines are intended to assist psychiatrists in clinical decision-making and to improve patient care. They also document evidence available to determine appropriate care. A practice guideline is not a ‘standard of care.’ The ultimate judgment regarding a particular clinical procedure or treatment plan must be made by the psychiatrist in light of the clinical data presented by the patient and the diagnostic and treatment options available. Du kan finde en komplet liste over allerede udgivet APA guidelines her: Practice Guidelines
