Kortisol, det såkaldte stresshormon, synes at opføre sig på modstridende måder hos børn. Nogle unge med adfærdsmæssige problemer har et unormalt højt indhold af kortisol, mens andre med samme problemer har et unormalt lavt niveau. Hvad sker der?
Forskere fra Center for Research in Human Development ved Concordia University i Canada kan have løst kortisol-paradokset. I en banebrydende undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Hormones and Behavior, knytter de kortisol niveauer ikke blot til adfærdsmæssige problemer, men til den tid mennesker har oplevet adfærdsmæssige problemer.
De studerede forholdet mellem kortisol niveauet hos unge mennesker med problematiske adfærd, såsom aggression eller depression, og længden af tid siden begyndelsen af de former for adfærd. Kortisol niveauet var unormalt høje i tiden omkring problemadfærdens begyndelse, men unormalt lav, når den havde været til stede i lang tid.
I en undersøgelse af CALM, fandt professor i psykiatri 
Madrid er en af de meget få storbyer i verden, der har kriseberedskab af psykologer, der deltager på ulykkessteder ved ulykker og katastrofer sammen med politiet, paramedicinere og brandvæsen.
Hvor mange af os har ikke taget os selv i at tænke, “Uh, det vil aldrig gå godt,” eller “Hvordan kunne jeg være så dum?”
Forekomsten af angst, depression og afhængighed af stoffer kan være dobbelt så høj som professionelle behandlere hidtil har troet. Det afhænger nemlig af, hvordan man foretager målingen.
Forældre til teenagere gør et godt stykke arbejde i opdragelsen af deres teenage børn og dårlig opdragelse er ikke årsagen til den stigende problemadfærd blandt teenagere, ifølge en nyligt offentliggjort rapport fra the 
Obsessiv kompulsiv tilstand (Obsesive Compulsive Disorder (OCD)) er præget af tvangstanker, tvangshandlinger, eller begge dele. Ny forskning i behandlingen af OCD inddrager medikamentel behandling sammen med kognitiv adfærdsterapi (CBT), den mest lovende er D-cycloserin. OCD vil fremover muligvis blive placeret i sin egen nye kategori (OCD er pt klassificeret som en angstlidelse), når det amerikanske diagnosesystem 
Et australsk forskerteam har offentliggjort et 7 års opfølgningsstudie, der evaluerer den langsigtede holdbarhed af individuel overfor gruppe kognitiv-adfærds familie-baseret terapi (cognitive-behavioral family-based therapy (CBFT)) for børn med obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD). 38 deltagere (alder 13-24 år) fra en randomiseret kontrolleret undersøgelse af individuel eller gruppe CBFT for børn med OCD blev vurderet 7 år efter behandlingen. Diagnostik, symptom sværhedsgrads interviews og selvstændig rapportering af måling af OCD, angst og depression blev administreret. Syv år efter behandlingen, 79% af deltagerne fra gruppen der fik individuel behandling og 95% fra gruppeterapi gruppen havde ikke diagnosen OCD. Disse resultater er næsten identiske med de resultater, der blev fundet ved 12 og 18 måneders opfølgning af den samme prøve. Ingen signifikante forskelle blev fundet mellem behandlingsbetingelser, selvstændige rapporter om symptomernes sværhedsgrad, bortset fra at depressive symptomer var betydeligt mere udtalt hos dem der fik individuel behandling og i den ældre aldersgruppe (19-24 år). Resultaterne tyder på, at CBFT for obsessiv-kompulsiv tilstand er effektive 7 år efter behandlingen.
For de fleste forældre, at berolige et barn med angst er kun en del af jobbet. Men for en forælder, hvis barn har Obsessiv-kompulsiv tilstand, at dæmpe angsten og hjælpe med problemer knyttet til sygdommen kan føre til mere alvorlige symptomer, ifølge et forskerhold fra 
