Det er ikke helt klart hvilken behandlingsform for personer med ikke-psykotiske lidelser Region Hovedstaden vil tilbyde i fremtiden.
I spørgsmål 34 (under Spørgsmål til hospitals- og psykiatriplan på denne hjemmeside) skriver Region Hovedstaden at man vil anvende kognitive behandlingsforløb, men samtidig indstiller Region Hovedstaden Stolpegården som Kompetencecenter for ikke-psykotiske lidelser og mig bekendt, har Stolpegården kun en begrænset viden og erfaring på dette område, altså kognitiv- og adfærdsterapi, da Stolpegården har anvendt (og stadig anvender?) systemisk terapi og desuden er Stolpegården ikke et forskningscenter, i hvert fald har deres forskning til dato været sparsom.
På den anden side skriver Region Hovedstaden i sit udkast til en ny psykiatriplan:
“Inden etablering skal behandlingsopgavernes omfang, behandlingsformen, organiseringen, visitationen og uddannelsesforpligtigelsen analyseres.”
Forslag til psykiatriplan, januar 2007, side 59.
Jeg antager man derfor ikke har taget endelig stilling og fortsat gør sig overvejelser over placering af et fremtidigt kompetencecenter personer med ikke-psykotiske lidelser. Et kompetencecenter bør placeres sammen med forskningscentre som universitetscentre og universitetshospitaler, hvor den fremmeste forskning og vidensproduktion er tilstede, som et kompetencecenter kan være en del af i dets daglige virke.
I Forslag til psykiatriplan, januar 2007, side 7, under Psykiatripolitiske hensigtserklæringer i Region Hovedstaden punkt 15, skriver Region Hovedstaden:
“Høj kvalitet i behandlingen kræver et stærkt forskningsmiljø. Psykiatrien skal indgå på lige fod med de somatiske specialer i den forskningspolitik og -indsats, der er fastlagt i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer i Region Hovedstaden.”
Hvis jeg har forstået det korrekt er det alt afgørende at man placere et kompetencecenter ved Københavns Universitet, hvor uddannelsen af læger, psykiatere, psykologer, farmakologer, kandidater i folkesundhedsvidenskab, etc.. og universitetshospitalerne Rigshospitalet og Bispebjerghospital i stedet for at fjerne sig fra forsknings- og uddannelsesmiljøerne ved en placering på Stolpegården. Jeg ser det som den eneste mulighed for at sikre en fremtidig behandling af høj kvalitet.
Hvis Region Hovedstaden skal gøre sig forhåbninger om at sikre de nødvendige kompetencer og viden, er det vigtigt at man placerer et kompetencecenter i de miljøer, hvor kompetencer og viden udvikles. Hvis Region Hovedstaden vil leve op til sin målsætning om at fortsat tiltrække højt kvalificeret forskning, skal et kompetencecenter være ved universitetshospitalerne og Københavns Universitet, der uddanner de kommende psykiatere og psykologer.
Hvis Region Hovedstaden vil have høj kvalitet i behandlingen, kræver det et stærkt forskningsmiljø, hvilket kun kan opnås ved at placere et kompetencecenter ved forskningscentre. En fremtidssikret psykiatri kan kun opnås ved forskning, forskning foregår på universitetshospitalerne og universiteterne, og derfor vil det være logisk at placere et kompetencecenter i de miljøer.
Med venlig hilsen Mads Christian Jensen
Psykologistuderende, Københavns Universitet.
Repræsentant for OCD-foreningen i Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, Sundhedsstyrelsen.
Medlem af Selskab For Adfærds- og Kognitiv Terapi.
Publiceret på Region Hovedstadens debatforum den 4. april 2007 i forbindelse med deres forslag til fremtidig psykiatriplan.
Lignende indlæg:
- Sundhedsstyrelsen udarbejder klinisk vejledning til angst og OCD behandling Sekretariatet for Referenceprogrammer under Sundhedsstyrelsen, der er Sundhedsministeriets faglige vejleder,...
- Mange OCD-ramte hjælpes ikke Mange OCD-ramte har store problemer med at få relevant støtte....
- Privathospitalet Hamlet tilbyder behandling af tvangstilstande Privathospitalerne er nu begyndt at tilbyde behandling af forskellige psykiatriske...
- Behandlingsgaranti for psykiske lidelser Formanden for amternes/regionernes sundhedsudvalg Bent Hansen (soc. dem) vil have...
- Vil du være med i et OCD eksperiment? Lider du af OCD? Vil du være med til et...




No Comments