I abstract’en til en anden studie, Warren Larkin, John Read, Childhood trauma and psychosis: Evidence, pathways, and implications, Journal of Postgraduate Medicine, 2008, 54: 287 – 293 (http://www.jpgmonline.com/text.asp?2008/54/4/287/41437), hedder det: “There is currently a growing body of research examining environmental factors in the etiology of psychosis. Much recent interest has focused on the relationship between childhood trauma and the risk of developing psychotic experiences later in life. Numerous studies of psychiatric patients where the majority are diagnosed psychotic indicate that the prevalence of traumatic experiences in this group is high. This body of research now includes many large-scale population-based studies controlling for possible mediating variables, which together provide persuasive evidence of a dose-response association and are indicative of a causal relationship. Several psychological and biological models have been proposed which offer credible accounts of the processes by which trauma may increase risk of psychotic experience. Clinically it is imperative to routinely enquire about traumatic experiences, to respond appropriately and to offer psychosocial treatments to those who report traumatic life events in the context of psychotic experiences.”

Som du vist har bemærket (http://mads.eu/misbrug-af-boern-medfoerer-livslang-aendring-i-ofrets-dna-og-i-hjernen#more-873), har anden forskning imidlertid slået fast, at traumatiserende oplevelser i barndommen kan medføre forandringer i DNA’en og hjernen (http://www.mcgill.ca/newsroom/news/item/?item_id=104667). Forandringer, der, i modsætning af hvad McGill-artiklen vil have læseren til at tro, ikke nødvendigvis er varige, men absolut reversible,som epigenetisk forskning på den ene side (jf. Bruce Lipton: http://www.brucelipton.com/, og artiklen “Ingen gener for psykiske lidelser” af Roar Fosse: http://www.psykologtidsskriftet.no/pdf/2009/596-600.pdf) og nyere opdagelser på neuroplasticitetens område (jf. Steven Morgan, “Rethinking the Potential of the Brain in Major Psychiatric Disorders”, http://www.vermontrecovery.com/files/Download/RethinkingTheBrain.pdf) på den anden viser.

Ud fra den samlede forskning må det konkluderes, at gener ikke er årsag til psykiske problemer, men snarere et biologisk symptom – på traumatisering. Hvilket klart lægger op til et radikalt paradigmeskift i både forståelsen og behandlingen af psykiske problemer såsom såkaldt “skizofreni” – hvis “symptom”billede i øvrigt til forveksling ligner PTSDs – eller “bipolar lidelse”.

Jeg studser for resten over din beskrivelse af “skizofreni” som angiveligt værende både kronisk og invaliderende. Der har til alle tider været mennesker, der er kommet sig helt af såkaldt “skizofreni”. Antallet af disse mennesker står i direkte relation til typen af hjælp de har fået: Soteria, som andre stort set “medicin”frie hjælpetilbud, havde en recoveryrate på omkring 85% (!), den danske biopsykiatris recoveryrate (fuld recovery) ligger på omkring 10%. Dvs. at recovery fra “skizofreni” og andre “psykoser” ikke er en tilfældig undtagelse, men til at forvente. Forudsat virkelig hjælp tilbydes. Blandt de mennesker, jeg kender – og jeg kender en del – der har en “skizofreni”diagnose, er det udelukkende de personer, der tager neuroleptika, eller har taget dem over længere tid, der er invalideret (jf. NYTimes-artiklen “Using Imaging to Look at Changes in the Brain”, citat fra artiklen: “I haven’t published this yet. But I have spoken about it in public lectures. The big finding is that people with schizophrenia are losing brain tissue at a more rapid rate than healthy people of comparable age. Some are losing as much as 1 percent per year. That’s an awful lot over an 18-year period. And then we’re trying to figure out why. Another thing we’ve discovered is that the more drugs you’ve been given, the more brain tissue you lose.” -Nancy C. Andreasen).

Det gør mig meget ked af det, igen og igen at se videnskabeligt uholdbare påstande om kronicitet og invalidering gengivet, også her igen. Var det ikke på tide, at stoppe med at sprede budskaber, for hvis korrekthed der ikke bare mangler ethvert videnskabeligt bevis, men der derudover er meget egnede til at tage alt håb fra folk og efterlader dem i en magtes- og hjælpeløs situation, fuldstændigt afhængig af “hjælperne”, og uden andre fremtidsudsigter, end førtidspension og værested?