Debatpanel:

Chair: Professor Sir Robin Murray
For: Peter Fonagy and Alessandra Lemma
Against: Lewis Wolpert and Paul Salkovskis

The debate opened with a striking majority in favour of psychoanalysis with 251 pro the motion, 36 abstainers and 44 against.

Prof. Peter Fonagy reviewed the evidence base for psychotherapies, noting that psychodynamic therapies fared no worse than CBT. He emphasised the convergence of psychodynamic and neuroscientific accounts of development.

Opposing the motion, Prof. Paul Salkovskis likened psychoanalytic schools to cults, criticised the absence of a symptom-based approach and some of the theories underpinning psychoanalysis.

Prof. Alessandra Lemma drew on her experience in psychoanalysis and CBT to argue for an eclectic approach, but argued that psychoanalysis provides an unrivalled framework for understanding interactional processes.

Prof Lewis Wolpert shared his personal negative experience with psychoanalysis when suffering from severe depression, and described it as a pseudoscience with no evidence to back it up. He also accused his opponents of conflating psychodynamic therapies with psychoanalysis.

It closed with 260 in favour of the motion, 33 abstainers and 38 against.

Link til invitation: Maudsley Debate: Wake up to the Unconscious

Linkt til Podcast: 44th Maudsley Debate: Wake Up to the Unconscious. March 2012.

Lignende indlæg:

1. Paul Salkovskis: Anxiety Disorders: What Now? At the World Congress of Behavioural of Cognitive Therapy (WCBCT),...
2. PodCast: Interview med Jonathan Abramowitz om OCD Over på behaviortherapist.com har de et interview med dr. Jonathan...
3. From Freud to MR scan (Video) An hour-long exploration “From Freud to the mysteries of the...

BBCs radioprogram fortæller historien om tre centrale figurer i den mærkelige historie om lobotomi (det hvide snit)- og for første gang undersøges populariteten af lobotomi i England i detaljer.

Historien begynder i 1935 med den portugisiske læge, António Egas Moniz, der var banebrydende med et radikal kirurgisk indgreb i hjernen. Moniz var en bemærkelsesværdig fornem skikkelse, både diplomat og læge, der havde opfundet en teknik, cerebral angiografi, der stadig anvendes. Med meget få beviser, overvejede han, om man kunne skære forbindelsen mellem frontallapperne og resten af hjernen og det vil lindre symptomer på psykisk lidelse. Hans resultater blev grebet med begejstring det følgende år af Freeman, barnebarn af en af USAs mest berømte kirurger. Freeman var en ubarmhjertig selv publicist og formået at overbevise mange om effekten af sin procedure. Freemans promovering af lobotomi som en kur mod psykisk sygdom var medvirkende til at Moniz modtog Nobelprisen i medicin. Operationen blev også adopteret af en af de mest berømte britiske neurokirurg, Sir Wylie McKissock. Ligesom Freeman, rejste han landet rundt og udførte mange lobotomier i enkelte sessioner. Til dette program interviewer Hugh Levinson McKissocks tidligere kolleger i detaljer om, hvordan han udførte flere tusinde lobotomier eller leucotomies som de blev kaldt i Storbritannien.

Operationerne havde succes med at undertrykke forstyrrede patienter, som regel med øjeblikkelig positive resultater, der til tider fortsatte. Freeman hævdede, at dette var bedre end at lade psykisk syge patienter rådne væk i årtier på usle institutioner, ubehandlet og uden opsyn. Men yderligere overvågning af patienterne viste meget blandede resultater. Mens et betydeligt antal patienter med affektive lidelser syntes at blive bedre, var en stor del upåvirket af operationen eller fik det værre. Mange patienter vendt tilbage til en barn-lignende tilstand. En betydelig del døde som et direkte resultat af proceduren.

I 1940′erne, skubbede Freeman på for at udforme en hurtigere og billigere procedure. Han hamrede en issyl (oprindeligt taget fra sit eget køleskab) gennem øvre del af hver øjenhule, direkte ind i kraniet. Han førte issylen fra side til side for at ødelægge forbindelserne til frontallapperne. Andre kirurger blev forfærdet over den tilfældige udførelse af operationen. Han skrev med tilfredshed i sin dagbog, når de deltagende læger endte med opkastning eller besvimelse. Hans nærmeste medhjælper nægtede at deltage. Ved slutningen af 1950′erne var lobotomi vanviddet var forbi og kun ganske få blev fortsat udført i særlige tilfælde. I slutningen af 1960′erne fik Freeman forbud mod at operere.

Historierne om Moniz, Freeman og McKissock – alle kommanderende og dynamiske personager – rejser dybtgående spørgsmål om vores forestillinger om psykisk sundhed og om videnskab. Er en patient “helbredt” bare fordi han bliver dæmpet? Og hvordan kunne det hvide snit blive så populært på trods af de manglende beviser vedrørende dens effektivitet – og den hurtige udbredelse af dokumentation for dets potentiale skade? I hvilken udstrækning er videnskaben uafhængig af stærke personligheder, økonomiske overvejelser og mediepres?

Oversat fra BBCs hjemmeside: The Lobotomists. Radioudsendelsen blev sendt førte gang mandag den 7. november 2011 på BBC 4.

I Danmark fik omkring 4471 danskere i perioden fra 1939 til 1983 foretaget det hvide snit. Jesper Vaczy Kragh udgav i 2010 en omfattende bog om det hvide snits historie i Danmark: Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983. Bogen er blevet meget rost og indstillet til flere bogpriser.

Om bogen skriver forlaget:
Igennem en lang årrække har Jesper Vaczy Kragh arbejdet med psykiatriens historie i Danmark, herunder ikke mindst de særlige fysiske behandlingsmetoder, som vandt frem i landet i begyndelsen af 1900-tallet. Med Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983 præsenteres emnet udførligt – og for første gang sammenhængende for et dansk publikum.

Blandt danske psykiatere synes der at have været enighed om at anvende terapier som cardiazolchok, insulinkoma og elektrochok til patienter, der var indlagt på sindssygehospitalerne i 1900-tallet. Beretningerne om behandlingerne veksler mellem historier om mirakuløse helbredelser og svære skadevirkninger, mellem tårnhøje bedringsprocenter og effekter på lig nul. Især i forhold til den sidste af de fysiske behandlingsmetoder – lobotomien eller ”det hvide snit”, fremstår terapiens popularitet overraskende. I erindringsbøger skrevet af datidens psykiatere bliver dette hjernekirurgiske indgreb ofte omtalt, og samtidige artikler fra den lægevidenskabelige litteratur vidner også om en meget udstrakt brug af behandlingen. Der tegner sig hermed et billede af en dansk praksis, som ikke syntes at have haft et tilsvarende omfang andre steder i verden.

For mange danske psykiatere udgjorde ikke blot det hvide snit, men også elektrochok og de øvrige behandlingsmetoder, et vendepunkt i psykiatriens udvikling. Den intrikate forestilling, at disse – af eftertiden så hårdt kritiserede – behandlinger repræsenterede en revolution for flere psykiatere, giver anledning til spørgsmålet: Hvordan indgik lobotomien og andre af de fysiske behandlingsmetoder i det større udviklingsprojekt, som tegnede sig inden for dansk psykiatri i begyndelsen af 1900-tallet?

Debatten om de hvide snit føres stadig, og psykokirurgien er den dag i dag et aktuelt emne mange steder i verden. I lande som USA, Storbritannien, Sverige, Spanien, Italien, Belgien, Kina, Australien og Canada udføres der stadig hjerneoperationer på psykiatriske patienter, men med andre teknikker end da lobotomien var fremme. Det er i den seneste tid ofte blevet fremhævet, at denne nye kirurgi er en disciplin i vækst, og planer om at genindføre psykokirurgien har været fremhævet i flere lande – herunder Danmark. Det har samtidig fået flere til at udtrykke bekymring for en gentagelse af fortidens udstrakte brug af psykokirurgien. Det hvide snit er et væsentligt bidrag til denne diskussion.

Litteratur:
Titel: Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983
Forfatter: Jesper Vaczy Kragh
Forlag/år: Syddansk Universitetsforlag 2010.
Sideantal: 475

Lignende indlæg:

1. Lobotomi – det hvide snit Den amerikanske tv-station PBS har udsendt en dokumentar om en...
2. Unge skærer smerten bort. Radioprogram om cutting. Chefpsykolog på Rigshospitalet, Bo Møhl, var gæst i P1 formiddag...

Resultaterne er fra en meta-analyse af 16 epidemiologiske undersøgelser med mere end 20.000 deltagere og 10 kliniske forsøg med mere end 3.000 deltagere.

Depression er blandt de mest almindelige psykiatriske lidelser i verden, med én ud af ti børn udsat for mishandling, herunder psykisk, fysisk eller seksuelt misbrug eller forsømmelse. I år 2020 forventes depression at være den næststørste bidragyder til den globale sygdomsbyrde på tværs af alle aldre, ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO). De sociale og samfundsmæssige konsekvenser af depression kan i høj grad forklares med de personer, der udvikler mange og langvarige depressive episoder.

Tidligere forskning har påvist, at mishandlede personer er mere tilbøjelige til at udvise abnormiteter i biologiske systemer, der er følsomme over for psykisk stress – såsom hjernen, hormonsystemet og immunsystemet – både i barndommen og i voksenlivet, som kan have vigtige kliniske implikationer.

I forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen i American Journal of Psychiatry, udtaler den ledende forsker på undersøgelsen, professor Andrea Danese fra Institute of Psychiatry, Kings College, London, at ‘Identificering af dem i risiko for flere og langvarige depressive episoder er afgørende ud fra et folkesundhedsperspektiv. Resultaterne indikerer, at mishandling i barndommen er forbundet både med en øget risiko for udvikling af tilbagevendende og vedvarende episoder af depression, og med en øget risiko for at reagere dårligt på behandling.’

Forebyggelse og tidlig terapeutisk indsats rettet mod mishandling i barndommen kan derfor vise sig afgørende i at forhindre en stor sundhedsmæssige belastning på grund af depression. Vel vidende at personer, der har oplevet  mishandling, ikke vil respondere så godt på behandling, kan også være værdifuld for klinikere til at bestemme patienters prognose.

‘De biologiske abnormiteter i forbindelse med mishandling i barndommen kan potentielt forklare, hvorfor personer med en historie for mishandling reagerer dårligt på behandling for depression,’ siger Andre Danes i forbindelse med publiceringen af forskningsresultaterne.

Kilder:

Lignende indlæg:

1. Mishandling af børn er langt mere udbredt end tidligere antaget Børnemishandling i højindkomstlande er langt mere udbredt end de officielle...
2. Mishandling i barndommen kan føre til omfattende drikkeri i ungdommen Forskere fra Boston University fandt at flere former af børnemishandling...
3. England åbner 52 nye klinikker til behandling af depression og angst I Danmark er psykoterapeutisk behandling af depression og angstlidelser med...

Det biologiske og adfærdsmæssige behandlingsprogram kaldes Capnometry-Assisted Respiratory Training, forkortet CART, og er udviklet af psykolog og ekspert i panikangst Alicia E. Meuret, Assistant Professor ved Southern Methodist University i Dallas, Texas.

CART lærer patienterne at trække vejret, så de ‘vender’ hyperventilering. Hyperventilation er en tilstand med overdreven eller forkert vejrtrækning, forårsaget af for dybe eller hurtige vejrtrækninger og er almindelige hos patienter med panikangst. Tilstanden medfører, at blodet cirkulerer med unormale lave niveauer af kuldioxid. I CART undersøgelsen fandt forskerne, at den terapeutiske ændring i kuldioxid niveauet ændrer panik symptomer – og ikke omvendt.

Under behandlingen udfører patienten åndedrætsøvelser to gange om dagen og en bærbar capnometer enhed giver samtidig feedback på patientens CO2-niveau. Formålet med øvelserne er at reducere den kroniske og akutte hyperventilering og de fysiske symptomer. Det opnås ved at trække vejret langsommere, men vigtigst af alt mere overfladisk. I modsætning til gængs opfattelse, forværre dybe indåndinger hyperventilering og fysiske symptomer.

De fleste patienter med panikangst rapporterer, at de er bange for de fysiske symptomer som åndenød og svimmelhed. I undersøgelsen viste det sig, at behandling med kognitiv terapi ikke ændrede ved respirationsfysiologien, hvorimod CART-behandling effektivt reducerede hyperventilering. Undersøgelsen påviste, at CART er en effektiv behandling, der reducerer panik ved at normalisere respirationsfysiologi.

Undersøgelsen testede CART i forhold til en konventionel kognitiv terapi behandling af panikangst. Traditionel kognitiv terapi lærer patienter teknikker med henblik på at hjælpe dem til at ændre og vende katastrofetanker for at mindske frygt og panik. I CART – kognitiv terapi undersøgelsen testede man 41 patienter fordelt enten til et CART eller et kognitiv terapi behandlingsprogram for panikangst og agorafobi.

Begge behandlingsprogrammer var lige effektive til at reducere symptomer. Men CART var den eneste behandling, der fysiologisk ændrede panik symptomer ved aktivt at vende hyperventilering hos patienterne. Ved at vende hyperventilering, rapporterede patienterne at de mestrede en ny teknik til at reducere panik symptomer ved hjælp af at ændre deres respiration. Kognitiv terapi ændrede ikke respirationsfysiologien.

Capnometeret i CART viser behandleren og patienten om CO2 niveauet er meget lav, der er årsag til mange af de frygtede symptomer, men det kan også vise, hvordan man kan ændre disse symptomer gennem korrekt vejrtrækning. Man har tidligere antaget, at hvis folk bekymrer sig mindre om symptomerne, vil det normalisere deres fysiologi, men denne undersøgelse viser, at dette ikke er tilfældet.

Artikel: Meuret, A. E., Rosenfield, D., Seidel, A., Bhaskara, L., & Hofmann, S. G. (2010). Respiratory and cognitive mediators of treatment change in panic disorder: Evidence for intervention specificity. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78(5), 691-704. doi:10.1037/a0019552

Video: Alicia Meuret demonstrerer Capnometer

Lignende indlæg:

1. Ved at konfrontere frygt tidligt kan man reducere angst hos børn Det er mere produktivt at hjælpe børn med at konfrontere...
2. Gentagne selvmordsforsøg reduceret ved behandling med kognitiv adfærdsterapi En randomiseret kontrolleret undersøgelse publiceret i Journal of American Medical...
3. Ny metode for praktiserende læger til at screene for angst Praktiserende læger ser ofte patienter med angstlidelser i deres privatpraksis...

Interviewet afslutter med en diskussion om LeDoux’s rock/pop band the Amygdaloids, der fornylig udgave en CD med titlen: “Theory of My Mind”.

Link til PodCast: An Interview with Joseph LeDoux, Ph.D., on the Synaptic Self and Memory Reconsolidation af David Van Nuys, Ph.D., 15. december 2010.

Update: Radioprogrammet AllInTheMind fra australske ABC Radio National har besøgt Joseph LeDoux i New York, hvor de får en snak om amygdala, frygt, propranolol og hans band Amygdaloids:

Rock star by night, neuroscientist by day—Joseph LeDoux’s research has redefined our understanding of fear and emotion—and now the possibility of treating fearful memories. Natasha Mitchell visits his NYC studio to talk science, song, and his band, The Amygdaloids, where mind and brain take centre stage.

Link til PodCast: Fear, brains and rock’n'roll: meet Joseph LeDoux af Natasha Mitchell, 2. april 2011.

Joseph LeDoux har udgivet en række bøger om emotioner og neurovidenskab, bl. a. kan nævnes: The Emotional Brain: The Mysterious Underpinnings of Emotional Life fra 1998 og The Synaptic Self: How Our Brains Become Who We Are fra 2002.

Joseph LeDoux er Professor of Neural Science and Psychology ved Center for Neural Science, New York University.

Lignende indlæg:

1. Interview med Eric Kandel (Video) Den tyske hjemmeside ScienceBlogs.de har publiceret et 21minuter langt interview...
2. Interview med Oliver Sacks (Video) Oliver Sacks blev født i 1933 i London, England (begge...
3. PodCast: Interview med Jonathan Abramowitz om OCD Over på behaviortherapist.com har de et interview med dr. Jonathan...

Det er et spørgsmål, der har naget både kvinder og mænd i generationer: hvorfor kan kvinder ikke læse landkort? Hvorfor kan mænd ikke multitaske? Og hvorfor kan piger lide barbiedukker og drenge foretrækker kanoner?
Men de antagelser, om at mænd er analytiske og konkurrencedygtige af natur og at kvinder er medfølende og omsorgsfulde, er ifølge en ny bog baseret på dårlig videnskab – og i værste fald “uhyre fiktioner”.

Den engelske avis The Guardian omtaler en interessant bog: Delusions of Gender af Cordelia Fine, der gennemgår forskningen omkring forskelle i mænd og kvinders hjerner. Desværre ser det ud til, at de fleste undersøgelser er mangelfulde.

Andre omtaler:

Fine is fun, droll yet deeply serious. Setting a cracking pace, ‘Delusions’ tackles the power of implicit association (those unconscious associations we make about men and women) and of negative stereotyping, plus the empathising/systematising theory proposed by psychologist Simon Baron-Cohen, and the messy world of brain scans and genetic research. Her conclusion: we are in thrall to “neurosexism”.

New Scientist, 1. september 2010.

The author, Cordelia Fine, who has a Ph.D. in cognitive neuroscience from University College London, is an acerbic critic, mincing no words when it comes to those she disagrees with. But her sharp tongue is tempered with humor and linguistic playfulness, as the title itself suggests…. It’s too late to tell that to Dr. Sax, a proponent of single-sex education, who cited the Connellan study as evidence that “girls are born prewired to be interested in faces while boys are prewired to be more interested in moving objects.” But it’s not too late to read this book and see how complex and fascinating the whole issue is.

New York Times, 24. august 2010.

Læs omtaler:
Gender gap a scientific myth, says psychology expert. The Guardian, 12/8-2010.
“Delusions of Gender”: The bad science of brain sexism. The Salon.com 6/8-2010.

Du kan købe bogen hos Saxo.com:
Delusions Of Gender – The Real Science Behind Sex Differences (2010) af Cordelia Fine

Ingen relaterede indlæg.

Abstrakt:

Creativity is a cornerstone of what makes us human, yet the neural mechanisms underlying creative thinking are poorly understood. A recent surge of interest into the neural underpinnings of creative behavior has produced a banquet of data that is tantalizing but, considered as a whole, deeply self-contradictory. We review the emerging literature and take stock of several long-standing theories and widely held beliefs about creativity.

A total of 72 experiments, reported in 63 articles, make up the core of the review. They broadly fall into 3 categories: divergent thinking, artistic creativity, and insight. Electroencephalographic studies of divergent thinking yield highly variegated results. Neuroimaging studies of this paradigm also indicate no reliable changes above and beyond diffuse prefrontal activation. These findings call into question the usefulness of the divergent thinking construct in the search for the neural basis of creativity.

A similarly inconclusive picture emerges for studies of artistic performance, except that this paradigm also often yields activation of motor and temporoparietal regions. Neuroelectric and imaging studies of insight are more consistent, reflecting changes in anterior cingulate cortex and prefrontal areas.

Taken together, creative thinking does not appear to critically depend on any single mental process or brain region, and it is not especially associated with right brains, defocused attention, low arousal, or alpha synchronization, as sometimes hypothesized. To make creativity tractable in the brain, it must be further subdivided into different types that can be meaningfully associated with specific neurocognitive processes.

Dietrich, A., & Kanso, R. (2010). A review of EEG, ERP, and neuroimaging studies of creativity and insight. Psychological Bulletin, 136(5), 822-848. doi:10.1037/a0019749

Hat tip: mindhacks

Lignende indlæg:

1. Interview med Eric Kandel (Video) Den tyske hjemmeside ScienceBlogs.de har publiceret et 21minuter langt interview...
2. Misbrug af børn medfører livslang ændring i ofrets DNA og i hjernen En undersøgelse ledet af forskere fra Canada, der analyserede hjerneprøver...
3. Flow teori Mihaly Csikszentmihalyi' tale ved TedTalks. Mihaly Csikszentmihalyi er bedst kendt...

Det største problem er ikke annonceringerne fra GlaxoSmithKline og AstraZeneca, men hvad de har i deres pipeline: der er meget få nye ideer, og næsten intet der giver noget håb for en forandring i behandlingen af psykisk sygdom.

Det er bekymrende, fordi behovet for bedre behandlinger af neurologiske og psykiatriske lidelser er stort. Hundredvis af millioner af mennesker plages på verdensplan. For nogle fælles lidelser, fx alzheimers sygdom, findes der ikke en effektiv behandling; for andre, fx depression, har de eksisterende lægemidler en begrænset effektivitet og væsentlige bivirkninger.

Læs mere i artiklen:
Miller, G. (2010). Is Pharma Running Out of Brainy Ideas?. Science, 329(5991), 502-504. doi:10.1126/science.329.5991.502

Lyt til PodCast:
Science Podcast (30 July 2010): Is Pharma Running Out of Brainy Ideas?. Science, 329(5991).

Lignende indlæg:

1. Behandling af små børn med psykofarmaka (Guideline) Flere og flere før-skole børn kommer i medicinsk behandling med...
2. Venstre vil have ulighed i sundhedssystemet I Danmark har man altid skulle betale helt eller delvist...
3. Hvilke nye psykofarmaka er på vej? Det næste antidepressiva vi kommer til at se på markedet...

More swiftly and silently than the Cheshire cat, psychoanalytic hegemony vanished, leaving behind not a smile, but a fractious group of Freudians and neo-Freudians who squabbled among themselves. Professors of literature and anthropology tried feverishly to fend off the notion that Freud had turned into an intellectual corpse, but cruel realities suggested otherwise. Psychoanalysts were rapidly defenestrated, chucked out of their hold over academic departments of psychiatry and replaced by laboratory-based neuroscientists and psychopharmacologists.

[...]

The US National Institute of Mental Health proclaimed the 1990s “the decade of the brain”. A simplistic biological reductionism increasingly ruled the psychiatric roost. Patients and their families learned to attribute mental illness to faulty brain biochemistry, defects of dopamine, or a shortage of seratonin. It was biobabble as deeply misleading and unscientific as the psychobabble it replaced, but as marketing copy it was priceless. Meantime, the psychiatric profession was seduced and bought off with boatloads of research funding. Where once shrinks had been the most marginal of medical men, existing in a twilight zone on the margins of professional respectability, now they were the darlings of medical school deans, the millions upon millions of their grants and indirect cost recoveries helping to finance the expansion of the medical-industrial complex.

Artiklen kan varmt anbefales!

Kilde: Scull, A. (2010). A psychiatric revolution. The Lancet, 375(9722), 1246-1247.

Hat Tips: MindHacks & Psychiatry Fun Blog.

Lignende indlæg:

1. OCD artikel i SA Mind Det amerikanske popul�rvidenskabelige tidskrift Scientific American lancerede i december 2004...
2. Artikel om Aaron Beck The American Scholar har en spændende artikel om Aaron T....
3. OCD caused by bacteria and viruses ? Obsessive compulsive disorder, schizophrenia and diabetes could be caused by...

I første halvdel af interviewet giver dr. Beck en detaljeret, personlig beretning om hans baggrund, herunder hvordan han oprindeligt blev uddannet i psykoanalyse i 1950′erne, og hvordan han skiftede fra psykoanalysen til at udvikle kognitiv terapi. Dr. Beck forklarer endvidere, hvordan han udviklede og raffinerede kognitiv terapi ved at skabe kognitiv terapimodeller til forskellige lidelser.

I anden halvdel af interviewet diskuterer dr. Beck og dr. Yapko den kliniske anvendelse af hypnose og derefter sammenligner ericksonian hypnose med kognitiv terapi i behandlingen af depression og komorbide lidelser.

Interviewet er første del af fem som er ved at blive udgivet på Beck Institute side på Facebook. De resterende afsnit følger snarest. Bemærk: du skal have en facebook konto for at se interviewene.

Link til Facebook interview: PART 1/5: Interview with Aaron T. Beck, MD, by Michael Yapko, PhD [HQ]

Lignende indlæg:

1. Interview med Eric Kandel (Video) Den tyske hjemmeside ScienceBlogs.de har publiceret et 21minuter langt interview...
2. Judith Beck og Michael Tompkins om kognitiv terapi (radio interview) Den amerikanske radio station KQED har et interessant interview med...
3. Video: Aaron Beck, Steve Hollon og Robert Leahy i samtale på ABCT 2009 konference Aaron T. Beck i samtale med Steve Hollon og Robert...